Det Cirkulære Nordjylland er et vigtigt fokusområde for Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) og for hele regionen. Visionen for Det Cirkulære Nordjylland er at gøre det nemt og attraktivt for erhvervslivet og kommunerne at deltage i samt skabe cirkulære processer. Konceptet skal bidrage til forbedringer indenfor miljø, vækst og social bæredygtighed.
Via samarbejde på tværs skal Nordjylland mindske mængden af affald til forbrænding, øge genanvendelsen og genbruget i virksomhedernes produktion, øge mængden af cirkulære tiltag i kommunerne samt skabe nye jobmuligheder.