Maj 2022
Hos Easy Eating producere de fødevareremballage i den højeste kvalitet med stort fokus på naturen og miljøet. Alle produkterne bliver produceret på deres egen fabrik i naturskønne Thy - men produktionen er langt fra billig, og derfor valgte stiferen Oluf Immersen at søge implementeringsstøtte igennem GREEN.
- Jeg søgte implementeringsstøtte, fordi vi havde en vision om at starte en dansk fødevareemballagefabrik, så vi kunne trække noget af emballagen til Danmark, fremfor at hente det i Kina og Polen. Støtten gjorde det muligt at ineveste i en limmaskine, som er et led i en grønnere forretning, forklarer Oluf Immersen.
Derfor har Oluf Immersen valgt at investere i maskiner, som kan producere alt fra burgeræsker til chinaboxes i et mere bæredygtigt materiale for at undgå CO2-udledningen ved transporten.
- Vores produkter er FSC-certificeret, biologisk nedbrydeligt, og så er plastik forbudt i vores produktion. Implementeringsstøtten fra GREEN var med til at kunne finansiere nogle maskiner, som var ret dyre.
Med udgangspunkt i en grønnere forretningsmodel er Oluf Immersen ved at transformere sin virksomhed fra traditionelt trykkeri til en miljøvenlig fødevareemballagefabrik, som også tilbyder trykkeriydelser.
Med støtten fra GREEN og de nye maskiner forventer Oluf Immersen, at den mere miljøvenlige fødevareemballage kan være med til at sikre, at 10 millioner durumruller eksempelvis bliver pakket i æsker fra Easy Eating fremfor i alufolie og papir.
"Made in Denmark by people who care"
På alle de brune madæsker fra Easy Eating står sloganet "This box is green" og "Made in Denmark by people who care" - og netop det sidste er en stor del af den måde, Oluf Immersen tænker sin forretning på, men de seneste tre år har været en stejl læringskurve Oluf Immersen.
- Vi prøver virkelig på at gøre en forskel med vores æsker, men jeg har måtte lære rigtig mange ting undervejs og skulle sætte mig ind i rigtig mange ting. Jeg er jo bare en bogtrykker, som har gået ti år i skole og har en erhvervsfaglig baggrund.
Det brune papir er mindre miljøbelastende end det hvide papir, da der er klor i det hvide papir, og derfor er der flere miljømæssige fordele ved det brune papir, forklarer Oluf Immersen.
- Selv om det hvide papir er fødevaregodkendt, er det mere energikrævende at nedbryde det end det brune, som kræver mindre CO2 at få nedbrudt.
Uden implementeringsstøtten fra GREEN havde processen formentligt været noget længere med at komme i gang med at producere den mere miljøvenlige fødevareemballage.
- Jeg havde simpelthen ikke haft pengene til det. Det koster bare rigtig mange penge at starte noget nyt op, men det er det hele værd. Det er bare ikke pengene, som driver mig - det er visionen om at gøre en forskel i forhold til den grønne dagsorden, og derfor prøver vi at tænke så grønt som muligt.
- Selv om jeg ikke vidste så meget om det grønne, havde jeg det i hjertet fra starten.