Indsigt og perspektiver der rykker på dagsordenen
Klar opfordring til handling i åbningstalen
Dagen blev professionelt styret af journalist og tv-vært Karin Cruz Forsstrøm, som guidede deltagerne gennem oplæg, paneldebatter og praksisnære sessioner.
Birgit Stenbak Hansen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, åbnede konferencen med ordene:
“Den, der har evnen, har pligten.”
En klar påmindelse om, at kommuner og virksomheder både har mulighed og ansvar for at tage aktiv del i den grønne omstilling.


Tempoet skal op, hvis Danmark skal nå klimamålene
Per Heiselberg fra Klimarådet satte også scenen med et oplæg om Danmarks vej mod 70 % CO₂-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045 med fokus på behovet for hurtig implementering af de politiske beslutninger.
“Danmark er godt på vej mod 70 % reduktion i 2030 – men de vedtagne politikker skal implementeres hurtigt for at nå i mål. Derudover bør man allerede nu begynde at planlægge, hvordan Danmark skal nå i mål med klimaneutralitet i 2045 og 110 % reduktion i 2050”, understregede Per under sit oplæg.
Politisk debat om Danmarks fremtidige energisystem
Den politiske dimension blev sat til debat, da Lasse Frimand Jensen (borgmester i Aalborg Kommune), Per Bach Laursen (borgmester i Vesthimmerlands Kommune), Louise Bank (leder af Energipolitisk enhed, Dansk Industri) og Jakob Zinck Thellufsen (lektor ved Aalborg Universitet) indtog scenen til en paneldiskussion om Danmarks fremtidige energisystem.
Samtalen kredsede om, hvordan Danmark kan sikre et grønt, selvforsynende og robust energinet gennem elektrificering, effektivisering og sektorkobling – og samtidig fastholde både forsyningssikkerhed og konkurrencekraft.


Grøn strøm skal drive Danmarks selvstændighed
Kristian Jensen, direktør i Green Power Denmark, rundede dagen af med en vision for et bæredygtigt og sikkert dansk energisystem.
I dag udgør strøm kun 19 procent af det samlede energiforbrug, mens olie, gas og biomasse stadig dominerer.
”Danmark kan øge sin selvstændighed, beskytte sin energisektor og sænke omkostningerne for både virksomheder og borgere, hvis vi skifter det fossile ud med grøn strøm,” lød det fra Kristian Jensen, som understregede, at det kræver både en markant udbygning af elnettet og stabile løsninger til de perioder, hvor vind og sol ikke kan dække behovet.
På dette spor blev der sat fokus på teknologi, data og samarbejde som drivkraft for en mere elektrificeret og bæredygtig energisektor.

- Bjarne Brendstrup, Senior Director i Energinet, gjorde status på elektrificeringens rolle i elnetudviklingen og betydningen af forsyningssikkerhed i den grønne omstilling.
- Christian Munk Jensen fra Energy Cluster Denmark og Morten Baungaard Nielsen fra Vestas, præsenterede Wind Industry Standardization – et samarbejde om fælles standarder, der skal effektivisere og skalere offshore vind.
- Paneldebat med Greenport North, Teknologisk Institut og Center Denmark om, hvordan driftsdata kan omsættes til konkret værdi i arbejdet med grøn energi og bæredygtig forretningsudvikling.
- Mads Vigsø og Søren Møller fra Nobian / Dansk Salt A/S, viste, hvordan elektrificering og sektorkobling kan skabe bæredygtig udvikling i industrien.
- Søren Bjerregaard Pedersen fra Complete Solutions, satte fokus på de tekniske krav og sikkerhedsmæssige aspekter ved transport af CO₂ fra punktkilde til lagring.
På dette spor blev scenen givet til nogle af de aktører, der fører udviklingen inden for CO₂-fangst og -udnyttelse.

- Astrid Marie Berg, projektchef i NIRAS, præsenterede CO₂Vision Roadmap – en strategisk plan for CO₂-fangst, -transport og -lagring, med Nordjylland som foregangsregion.
- Jesper Noes fra Stiesdal SkyClean, fortalte om pyrolyseanlægget i Vrå – et konkret eksempel på, hvordan forskning er blevet til klimahandling.
- Lasse Rosendahl fra Novo Nordisk Foundation CO₂ Research Center (CORC), præsenterede nyeste forskning i CO₂-teknologier.
- Else Bech Barndorff fra Green Hub Denmark og BusinessAalborg, fortalte om CO₂Vision Spin-in – en metode, hvor nordjyske virksomheder matches med internationale startups for at accelerere CCUS-innovation.
Artelia: Grøn omstilling i industrien – fjernvarme som del af løsningsmixet
Ole Andreassen Kofoed præsenterede, hvordan fjernvarme kan få en større rolle i industriens omstilling – både som varmekilde og som aftager af overskudsvarme.
Complete Solutions: Grøn energi i et nationalt perspektiv
Søren Bjerregaard Bjerregaard satte fokus på transport og lagring af gas og væsker samt den grønne omstilling af tung transport – fra lastbiler og tog til skibe og fly.
Energy Cluster Denmark: Sektorkobling mellem landbrug og energisektor
Hans Jørgen Brodersen (Energy Cluster Denmark) og Jesper Noes (Stiesdal SkyClean) satte fokus på, hvordan landbrug og energisektor kan kobles tættere sammen gennem biokul og pyrolyse.
Energy Cluster Denmark: Industrialisering af vindindustrien
Christian Munk Jensen (Energy Cluster Denmark) og Morten Baungaard Nielsen (Vestas) satte fokus på, hvordan tættere samarbejde i værdikæden kan accelerere udviklingen i vindindustrien.
Green Hub Denmark: Overskudsvarme i fjernvarmesektoren
Nikoline Bak (Green Hub Denmark) satte med DISCO-projektet fokus på, hvordan flere virksomheder kan levere overskudsvarme til fjernvarmenettet, og hvordan lavtemperaturvarme kan udnyttes mere effektivt.
Green Hub Denmark: Grønne gasser til transportsektoren
Thilde Møller Larsen (Green Hub Denmark) satte med UNIFHY-projektet fokus på potentialet for grønne gasser i transportsektoren – til lands, til vands og i luften.
Green Hub Denmark: SMV’ers adgang til innovation og teknologi
Kristian Østergaard Johansen (Green Hub Denmark) satte fokus på, hvordan små og mellemstore virksomheder kan få lettere adgang til grøn teknologi inden for CCUS og energi.
Hydrogen Valley: Atmosphere, CO₂ on my mind
Daniel Lux (Cemtec Fonden) inviterede deltagerne til at reflektere over CO₂’s betydning for både klima og menneskers sundhed. Med et anderledes på vores påvirkning af atmosfæren inspirerede han til dialog og refleksion.
Whitecell Systems: Hard-to-abate industries
Kasper L. Thomsen (Whitecell Systems) satte fokus på, hvordan PtX-teknologier som HT PEM-brændselscellesystemer drevet af grøn metanol kan bidrage til at reducere udledninger i de tungeste industrier.
Afkobling2030: Energideling og lokale energifællesskaber
Knud Erik Hilding-Hamann (Teknologisk Institut) og Morten Kjeldgaard (Dansk Design Center) satte fokus på, hvordan lokale samarbejder om energideling kan skabe lavere elpriser, bedre klimaregnskaber og et mere balanceret elnet.
Adding Engineering – rådgiver inden for teknisk udvikling, energioptimering og industrielle procesløsninger med fokus på grøn teknologi.
Aalborg Forsyning – en af landets mest ambitiøse forsyningsvirksomheder med fokus på grøn fjernvarme, sektorkobling og anvendelse af overskudsvarme i den lokale energiforsyning.
Cedar Heat – specialiseret i varmevekslere og systemer til energieffektiv udnyttelse af restvarme i industrien.
CO₂Vision – Nordjyllands erhvervsfyrtårn for CO₂-fangst, -anvendelse og -lagring (CCUS), som samler virksomheder, forskningsmiljøer og kommuner om at gøre regionen til foregangsmodel for CO₂-reduktion.
Co₂laborate – arbejder med data, software og konsulentydelser, der understøtter virksomheder i at beregne, reducere og rapportere deres CO₂-aftryk.
Dansk Design Center (Green Horizon) – præsenterede Green Horizon, et projekt, der visualiserer bæredygtige veje for fremtidens produktionsvirksomheder gennem design og innovation.
Fjord PtX – et partnerskab mellem CIP og Aalborg Forsyning, som udvikler et Power-to-X-anlæg i Aalborg med fokus på produktion af grøn brint og e-fuels.
FORCE Technology – leverer test, rådgivning og teknologisk udvikling, der hjælper virksomheder med at reducere energiforbrug og CO₂-udledning.
Green Hub Denmark – repræsenteret gennem en række projekter, der udvikler og tester grønne teknologier i samarbejde med erhverv, forsyninger og forskningsinstitutioner i Nordjylland.
greenhubdenmark.dk
Port of Aalborg – arbejder strategisk med grøn erhvervsudvikling, logistik og etablering af Power-to-X- og CCUS-projekter i Aalborg Havn.
Teknologisk Institut – forsker og udvikler inden for energi, materialer og klimateknologi, med fokus på at bringe grøn innovation ud i virksomhederne.
TrailBlaze – udvikler digitale løsninger, der hjælper virksomheder med at dokumentere og kommunikere deres bæredygtighedsindsats.
Whitecell Systems – innovator inden for Power-to-X og brændselscellesystemer, der udvikler løsninger baseret på grøn metanol til tung industri og transport.