Green Hub Denmark er gået sammen med Energinet, DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Center Danmark og BusinessAalborg om at give danske virksomheder mulighed for at samudvikle nye forretningsmodeller, muligheder og løsninger på baggrund af tilgængelige energidata fra bl.a. Energinets Energi Data Portal.
Arrangementsrækken blev skudt i gang d. 2. februar med et webinar, hvor vi introducerede til de muligheder, der er, for at bygge videre på Energinets data, og på den måde tilpasse din virksomheds produktion til nye grønne og databaserede løsninger, der kan være med til at sikre fleksibilitet i den måde, vi forbruger energien på.
Nu bygger vi videre med tre online mini-workshops, hvor inviterer både virksomheder, der kan udvikle, og virksomheder, der vil anvende løsningerne, med ind for at samudvikle de nye digitale løsninger. Til de tre mini-workshops vil der være oplæg og gruppediskussioner, hvor deltagerne skal være med til at udvikle indholdet til en bootcamp.
Efterfølgende vil der være mulighed for, at interesserede virksomheder kan få hjælp til at komme videre og deltage i bootcamp, som forventes afholdt i Aalborg d. 22. juni.