Der er næsten ikke en dag, hvor vi ikke bliver mødt af historier om kriser, forsinkelser og bekymrende udviklinger. Det gælder også den grønne omstilling.
Elnettet kan ikke følge med. Projekter bliver forsinkede. Investeringer er under pres. Reguleringen er kompleks. Og nogle af de teknologier, vi har store forventninger til, tager længere tid at modne og skalere end håbet.
Det er reelle problemer. Og dem skal vi ikke tale ned.
Men vi skal heller ikke begå den modsatte fejl og gøre problemerne til hele fortællingen. For så risikerer vi at overse noget væsentligt: Der er faktisk rigtig meget, der lykkes.
Det er værd at huske, at ved store forandringer i vores energisystem har der aldrig været en lige vej fra politisk beslutning til færdig løsning.
Da oliekrisen ramte Danmark i 1973, var vi ekstremt afhængige af olie. Krisen udstillede en fundamental sårbarhed i vores energiforsyning og blev begyndelsen på årtiers omstilling. Der blev investeret i nye energikilder, fjernvarme, energieffektivisering og ny infrastruktur.
Set fra i dag kan udviklingen næsten komme til at ligne en sammenhængende dansk energisucces. Sådan oplevedes den næppe undervejs. For det tog tid.
Omstillinger er besværlige. De støder på flaskehalse. Nogle projekter lykkes, andre gør ikke. Teknologier udvikler sig i forskelligt tempo, og infrastrukturen er ikke altid klar, når virksomhederne er.
Det perspektiv er vigtigt at have med, når vi vurderer den grønne omstilling i dag.
For lige nu er der en risiko for, at vi forveksler utålmodighed med stilstand. Samtidig bliver omstillingen stadig mere synlig i konkrete projekter.
I Nordjylland ser vi, at virksomheder, forsyningsselskaber, havne, energiselskaber og vidensinstitutioner arbejder på at realisere de løsninger, som skal bringe os videre. Ikke om ti år. Men nu.
Aalborg Forsyning er godt i gang med at udfase kul og investere i nye grønne energiløsninger. Havvandsvarmepumpen på 177 MW bliver verdens største naturligt kølede havvandsvarmepumpe - og projektet følger planen.
På Aalborg Havn udbygges infrastrukturen med 500 meter ny kaj og 60.000 kvadratmeter kajareal, som blandt andet skal understøtte en storskala CO₂-modtagefacilitet.
I Vesthimmerland leverer BioCirc biogen CO₂ til den nye danske værdikæde for CO₂-fangst og -lagring.
Den grønne omstilling er ikke længere primært planer, målsætninger og pilotprojekter. Den er i stigende grad fysisk infrastruktur, industrielle anlæg, nye værdikæder og konkrete investeringer.
Det betyder ikke, at tempoet er højt nok. Langt fra.
Energisystemet skal kunne følge med virksomhedernes investeringer og ambitioner. Derfor er det et reelt problem, når manglende netkapacitet bliver en barriere for elektrificering og nye investeringer. Vi skal have hurtigere processer, tilstrækkelig kapacitet og rammevilkår, der gør det attraktivt at investere.
Men netop her er der en vigtig forskel: At noget går for langsomt, er ikke det samme som, at det ikke går fremad.
For Danmark konkurrerer ikke alene på teknologi, energipriser og regulering. Vi konkurrerer også om investeringer, virksomheder, talent og kvalificeret arbejdskraft.
Når en international virksomhed overvejer, hvor den næste store investering skal placeres, ser den selvfølgelig på økonomi og rammevilkår. Men den ser også på, om der findes et økosystem af virksomheder, kompetencer, infrastruktur og samarbejdspartnere, som kan få investeringen til at lykkes.
Og her står Danmark stærkt.
Derfor skal vi kunne holde to tanker i hovedet samtidig.
Vi skal være utålmodige. Vi skal pege på flaskehalsene og kræve, at de bliver løst hurtigere. Men vi skal samtidig have blik for de fremskridt, der allerede sker omkring os.
Historien om dansk energi viser ikke, at omstilling er let. Den viser nærmere, at store forandringer tager tid, kræver investeringer og undervejs møder problemer, vi er nødt til at løse.
Den grønne omstilling er ikke gået i stå. Den er i gang med at blive bygget omkring os.
Opgaven er ikke at bilde os selv ind, at alt går godt.
Opgaven er at få det, der allerede virker, til at gå hurtigere - og få langt mere af det.
Vi skal ikke tale problemerne ned. Men vi skal heller ikke tale os selv ud af verdenskortet.