CO2 skal ikke længere være et affaldsprodukt, der belaster vores klima, men et råstof, der danner basis for produktion af fremtidens grønne brændstoffer, blandt andet via Power2X. Og Nordjylland skal være regionen, hvor resten af verden kan lære, hvordan man skaber vækst og arbejdspladser og samtidig bidrager til den grønne omstilling gennem en satsning på klimateknologi.
Sådan lyder ambitionen fra konsortiet bag det nordjyske erhvervsfyrtårn ”CCUS Fyrtårn Nordjylland” (CCUS = carbon, capture, usage and storage), som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu støtter med 92,4 mio. kr. fra de særlige REACT-EU-midler, der bl.a. kan anvendes til grøn omstilling.
Bestyrelsen udmønter i alt 595 mio. kr. som opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Med den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi har regeringen sammen med en række af Folketingets partier afsat yderligere 500 mio. kr. til at fremtidssikre danske styrkepositioner i de kommende år.
Konsortiet består af en række offentlige aktører og 27 private virksomheder med internationalt udsyn, som bringer en betydelig medfinansiering ind i udviklingen af fyrtårnsprojektet.
Poul Knudsgaard, direktør i Green Hub Denmark, der deltager i konsortiet, siger:
- "Vi skal skabe et helt nyt erhvervsområde. Nordjylland bliver en international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv. Og vi vil vise, at vi ikke alene kan aflaste klimaet ved at udnytte CO2, men også skabe vækst og arbejdspladser.”
Region Nordjylland har den højeste CO2-udledning per indbygger i Danmark, hvilket primært skyldes udledninger fra cementproduktion og andre fossile kilder som kraftvarmeværker. Hos cementproducenten Aalborg Portland glæder managing director Michael Lundgaard Thomsen, der var formand for det regionale vækstteam for Nordjylland, sig over bredden i det nye konsortium:
- "Vi har alle forudsætningerne for grøn omstilling i Nordjylland via CO2-fangst og -lagring. Men det er en kæmpestor opgave, og det er store investeringer, vi står overfor. Derfor er det afgørende, at så mange aktører – offentlige og private – deltager i konsortiet,” siger direktøren fra Aalborg Portland, der selv regner med at bruge 1 mia. kr. på bæredygtige investeringer frem til 2025.
REACT-EU-midlerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal i løbet af 2022 og 2023 bl.a. føre til en analyse af, hvordan den grønne CCUS-infrastruktur i Nordjylland skal etableres. Samtidig skal de første af en række test- og demonstrations-sites begynde at tage form, fx:
- ”Hirtshals – Greenport North”, Hirtshals - fokus på CO2-neutral skibsfart.
”Aalborg II – CCU-HUB Aalborg”, Aalborg - fokus på grønt brændstof i transportsektoren.
”Vindø – CO2-fangst på Vindø Teglværk”, Hobro - fokus på CO2-fangst til brug i andre industrier
”Frederikshavn – Maritim CCS Demoprojekt”, Frederikshavn - fokus på CO2-fangst og -opbevaring.
Endelig vil en del af midlerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse gå til målrettet virksomhedsrådgivning og til at sikre, at arbejdsstyrken har de rette grønne kompetencer.
- "Konsortiet har afleveret et helstøbt, perspektivrigt og sammenhængende projekt, som løfter vækstteamets anbefalinger,” siger Peter Rindebæk, der deltog i arbejdet i det regionale vækstteam for Nordjylland som medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
- "Vi skal hurtigst muligt have gennemført analysen, så vi kan komme i gang med at involvere virksomhederne. Transport og udnyttelse af CO2 er stadig nye teknologier i Danmark. Derfor skal vi have undersøgt, om vi har den nødvendige nordjyske infrastruktur - blandt andet om nordjyske havne har potentiale til at agere CO2-mellemlager og levere Power2X, der kan føre til produktion af grønne brændstoffer. Og så skal vi have uddannet arbejdsstyrken i de nye teknologier – og derfor er det afgørende, at det offentlige og videninstitutioner også er med i konsortiet.”
FAKTA OM KONSORTIET BAG FYRTÅRN NORDJYLLAND
Det nye konsortium består blandt andre af Green Hub Denmark og Erhvervshus Nordjylland (ansøgere), Aalborg Universitet, Business Region North, Energy Cluster Denmark, de nordjyske havne og Hydrogen Valley. I alt er 27 private virksomheder med i konsortiet, bl.a. Aalborg Portland.
FAKTA OM LOKALE ERHVERVSFYRTÅRNE
- I foråret 2021 kom de regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser.
- I september 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en aftale med erhvervsministeren om at følge op på anbefalingerne fra de regionale vækstteams og udmønte midlerne fra REACT-EU til de lokale erhvervsfyrtårne.
- Med aftalen af 6. december 2020 om Stimuli og grøn genopretning er der afsat 500 mio. kr. fra REACT-EU til opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Endvidere har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsat 95 mio. kr. til udvikling af de otte lokale erhvervsfyrtårne. Disse midler blev 1. oktober 2021 udbudt i åben konkurrence på tværs af landsdele med et overordnet krav om geografisk balance i fordelingen af midler.
- De særlige REACT-EU-midler er målrettet en grøn og digital genstart efter COVID-19-pandemien.
- Med aftalen om En ny reformpakke for dansk økonomi er der afsat yderligere 500 mio. kr., herunder 400 mio. kr. fra EU’s strukturfonde, som udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse samt 100 mio. kr. fra EU’s Fond for Retfærdig Omstilling, til udviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne i de kommende år.
- Regeringen vil i foråret 2022 nedsætte partnerskaber med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, de tværkommunale erhvervshuses bestyrelser i de pågældende landsdele samt de lokale konsortier, der modtager midler til at udføre indsatsen med at opbygge erhvervsfyrtårnene. Partnerskaberne skal understøtte den langsigtede udvikling af erhvervsfyrtårnene.