NET ZERO Pathways - Mødestedet for grønne forretningsmuligheder
29. marts 2022 i Aalborg Kongres og Kultur Center
Green Hub Denmark, Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og flere af Danmarks grønne erhvervsklynger tager action og skaber et nyt mødested for grønne forretningsmuligheder. Konferencen NET ZERO pathways vil sætte fokus på regeringens målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og vise vejen for forretningspotentialet i den grønne omstilling.
Konferencen, som finder sted første gang tirsdag den 29. marts 2022, vil bl.a. lægge vægt på de rammer, politikerne sætter, samt hvilke muligheder der eksisterer for virksomheder og organisationer for at kunne accelerere den grønne omstilling. Det skal ske samtidig med, at der skabes mulighed for vækst, jobs og eksport af grønne løsninger på tværs af brancher og sektorer.