Udfasningen af fossile brændsler i industrien medfører store udfordringer for den grønne omstilling i SMV’erne i industriens leverandørkæder.
Når store industrier dekarboniserer, kommer SMV’erne i forsyningskæderne under pres og skal tilpasse deres processer for at opretholde forretningen. Dog har mange SMV’er begrænsede ressourcer til rådighed, og de mangler adgang til information, finansiering, teknologi og kompetencer. På tværs af europæiske regioner varierer kapaciteten hos virksomhedsrådgivere samtidigt til at yde effektiv rådgivning om dekarbonisering til SMV'erne.
For at yde en effektiv støtte vil vi gennem projektet COMMIT hjælpe med at implementere en bottom-up tilgang gennem partnerskaber og samarbejde, især med SMV’er selv, så virksomhedsrådgiverne bliver bedre rustede til at støtte grønne iværksættervirksomheder og eksisterende SMV’er.
COMMIT vil fokusere på fire sammenhængende områder, der målrettes SMV’erne:
- Hvor kan SMV’erne få information, viden og hjælp til den grønne omstilling?
- Hvad er de innovative teknologier, som SMV’erne bør undersøge for at gennemgå den grønne omstilling
- Hvordan får SMV’erne finansiering til deres grønne omstilling?
- Hvilke kompetencer skal SMV’erne have for at gennemgå en grøn omstilling?
Gennem identifikation, analyse og udbredelse af best practices arbejder COMMIT med udviklingen af strategier og redskaber, der kan levere en integreret og sammenhængende støtte til grønne iværksættere og den grønne omstilling i eksisterende virksomheder.
11 partnere i COMMIT:
Spanien (Badajoz): Agenex - Extremadura Energy Agency
Grækenland (Kozani): Western Macedonia University
Grækenland (Ptolemaida): Eordea Kommune
Holland (Delft): The European Policies Research Centre
Holland (Rotterdam): Rotterdam Kommune
Denmark (Aalborg): Aalborg Kommune
Norge (Stavanger): Region Rogaland
Norge (Stavanger): Energy Transition Norway
Slovenien (Velenje): Energy Agency of Savinjska, Saleska and Koroska (Lead partner)
Slovenien (Nazarje): Development Agency of Savinja-Salek Region
Bulgarien (Stara Zagora): Stara Zagora Regional Economic Development Agency
Har du spørgsmål til projektet? Kontakt ↓