Nordværk og Aalborg Forsyning er gået sammen om en vision for fremtidens affaldshåndtering. Visionen udmøntes i projektet Nordjyllands Ressourcepark. Ressourceparken skal være borgernes daglige kontaktflade til genbrug, udgangspunkt for affaldsanlæg samt udstillingsvindue for cirkulær økonomi.
Parken placeres i Aalborg Øst – i et område, der binder by og land sammen og samtidig får funktion som et grønt område med mulighed for oplevelser.
Nordjyllands Ressourcepark skal mere konkret rumme bl.a.:
fremtidens genbrugsplads med kapacitet til omfattende sortering og aktiviteter
ressourcehal til håndtering og oplagring af mange affaldstyper
plads til tilpasning af fremtidens affaldsenergianlæg
mulighed for transport via godsbane
område til publikumsrettede aktiviteter som f.eks. skoletjeneste
Nordjyllands Ressourcepark forventes realiseret i perioden 2020-2024. Ressourceparken er både en ambitiøs vision om partnerskaber og synergi samt en løsning på fremtidens behov for plads til bæredygtig affaldshåndtering.