Har du nogensinde udskiftet et par bukser ud med nye, selvom de ingenting fejlede? Hvis du er som størstedelen af danskerne, så er svaret højst sandsynligt ja.
I dette afsnit taler vi om Fast Fashion, og det gør vi fordi tekstilbranchen har en betydelig effekt på miljøet grundet dets store forbrug af energi, kemikalier og vand samt dets udfordringer med bortskaffelse af brugt tøj på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Men hvad skal man gøre for at komme det til livs? Afsnittets gæster mener begge, at der skal reguleres politisk - vi spørger hvorfor samt hvilke udfordringer der er ved det, men vi taler også om, hvorvidt det er forbrugerne eller virksomhederne, der bør tage de første skridt mod en mere grøn industri. Til sidst i episoden spørger vi den administrerende direktør af tøjfirmaet ELSK, hvordan de helt konkret kæmper for bedre og mere bæredygtig mode.
Deltagere:
Lars Riis, Founder, CEO og Bomuldskræmmer ved tøjfirmaet ELSK
Arne Remmen, professor i byplanlægning og miljø ved Aalborg Universitet