Er der vand nok til dig og Power-to-X i fremtiden?
I dette afsnit stiller vi spørgsmålet: Er der vand nok til dig og Power-to-X i fremtiden?
Vi stiller skarpt på vandbehovet og de mange udfordringer og barrierer, som kræver en løsning, hvis Danmark skal være et foregangsland indenfor Power-to-X. Hvis du grundlæggende vil vide, hvad Power-to-X er, anbefaler vi dig at lytte til det første afsnit af Den grønne omstilling - Genanvendelse af CO2, Power2X og hvad Aalborg Portland gør.
For andet år i træk sender vi direkte fra NET ZERO Pathways. Den årlige konference, der stiller skarpt på, hvordan den grønne omstilling, forretning og sektorkobling kan gå hånd i hånd.
Bag eventet står Aalborg Kongres & Kultur Center, Green Hub Denmark og flere af Danmarks grønne erhvervsklynger: DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Food & Bio Cluster, Clean og WE BUILD DENMARK. Alle med et ønske om at vise mulighederne for tværgående samarbejder og forretningsmodeller i forbindelse med den grønne omstilling, der bidrager til at nå den danske målsætning om en 70 % CO2-reduktion i 2030.
Deltagere:
Pernille Weiland, Projektleder ved Klimatorium
Søren Nøhr Bak, Senior Expertise Director ved NIRAS