I dette afsnit har vi inviteret Gustaf Bock fra Danish Crown og Jonas Engberg fra COOP til en snak om fødevareproduktion - hele vejen fra landmandens marker til køledisken i det lokale supermarked. Du kommer til at høre om løsninger til nedbringelse af CO2 forbruget i alle led af kæden, men også hvordan forbrugernes krav og forventninger vil være en parameter for en bæredygtig energiomstilling, når de vælger deres fødevarer.
Vi sender igen fra NET ZERO pathways. Den årlige konference, der stiller skarpt på hvordan den grønne omstilling, forretning og sektorkobling kan gå hånd i hånd.
Bag eventet står Aalborg Kongres & Kultur Center, Green Hub Denmark og flere af Danmarks grønne erhvervsklynger: DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Food & Bio Cluster, Clean og WE BUILD DENMARK. Alle med et ønske om at vise mulighederne for tværgående samarbejder og forretningsmodeller i forbindelse med den grønne omstilling, der bidrager til at nå den danske målsætning om en 70 % CO2-reduktion i 2030.