Vores vært Jakob befinder sig til Klimafolkemødet i Middelfart, hvor han ønsker at få svar på, hvorfor det er så vanskeligt at ændre adfærd til en grønnere adfærd, selvom vi godt ved, at handling er nødvendigt?
Klimaforandringerne har vist deres voldsomme ansigt i form af ekstreme vejrmønstre, der fører til oversvømmelser, hedebølger, voldsomme storme og andre katastrofer. Disse begivenheder har ikke kun ramt fjerne steder, men har også direkte påvirket vores eget lokalområde. Det er blevet klart for os, at passivitet ikke længere er et valg, men alligevel er der stadig et stykke vej ift. klimahandling.
Vi har derfor inviteret en række eksperter, som vil give deres bud på, hvad der skal til for, at vi som danskere sadler om og foretager mere klimavenlige valg i vores hverdag.
Du skal møde
- Bente Halkier, Professor for institut for Sociologi fra Københavns Universitet
- Martin Berg Nielsen, teamleder for Team Energi og Mobilitet i Hjørring Kommune
- Elise Sydendal fra Det nationale Ungeklimarådet.
Denne podcast er optaget i samarbejde med Center for Grøn Omstilling i Aalborg Kommune og Team Energi og Mobilitet i Hjørring Kommune - de samarbejder nemlig på tværs af kommunerne for at sætte ekstra fokus på klima og adfærd.