Los Angeles vil reducere byens CO2-udslip med 50 % inden 2025
Borgmesteren i Los Angeles, Eric Garcetti, lancerede i 2020 en ambitiøs plan om at reducere byens CO2-udslip med 50 pct. inden 2025.
Dette forventes blandt andet at blive opnået gennem massive investeringer i elnettet og inden for transportområdet, hvilket giver Danmark fordelagtige muligheder for energieksport til Californien.
Er din virksomhed ny på det californiske marked og vil I deltage i eksportfremstød?
I kraft af Los Angeles’ ambitiøse mål etablerer Erhverv Norddanmark, i samarbejde med blandt andre Green Hub Denmark og Business Aalborg, et eksportfremstød til Los Angeles for danske virksomheder, der er nye på det californiske marked.
Missionen er at forbinde teknologi, løsninger, knowhow, kultur og folk fra Danmark med byen Los Angeles, der har den mest ambitiøse bæredygtighedsagenda i USA.
Mød følgende stakeholders i Los Angeles:
- City of Los Angeles - Mayor's Office of International Affairs
- World Trade Trade Center - Los Angeles
- Los Angeles Department of Water and Power
- Southern California Edison
- Los Angeles Cleantech Incubator
- Danish-American Business Council - Los Angeles
- Los Angeles Area Chamber of Commerce
- Los Angeles County Economic Development Corporation
Som en del af turen, bliver virksomhederne desuden præsenteret for forskellige offentlige udbud og har mulighed for at deltage i SelectLA Investment Summit.
Projektet finansieres af Energistyrelsens tilskudspulje til fremme af energieksportindsatsen, hvorigennem Erhverv Norddanmark kan yde tilskud til syv virksomheders fly og hoteludgifter. Tilskuddet er betinget af, at virksomheden kan dokumentere, at Californien er et nyt marked.
Vil du vide mere? Kontakt Thilde ↓
